
Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel tilbyder nogle af de største og mest spektakulære konferencefaciliteter i både Nordsjælland og hele Danmark. Hos os har du mulighed for at inddrage både konferenceafdelingen, vores restauranter såvel som den store indbydende Marienlyst Salen og dermed skabe en varieret konferenceoplevelse på dette smukke, historiske hotel.
Med vores unikke placering i Helsingør, på spidsen af Sjælland, får du en direkte udsigt til både stranden, Øresund og ikke mindst Kronborg slot, som kommer til at danne ramme om din kommende konference.
KONFERENCELOKALER I NORDSJÆLLAND
Vi kan roligt garantere, at både du og ikke mindst dine gæster, vil blive meget imponeret, og vi vil uden tvivl være med til at kaste ekstra glans og eksklusivitet over jeres næste arrangement.
Vores konferencelokaler har alt, hvad du skal bruge for at gøre din næste konference til en succes herunder:
- Trådløst internet
- Spafaciliter
- Restaurant- og barområde
FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL AT SKABE DEN PERFEKTE KONFERENCE
At afholde en større konference er en stor opgave, hvilket kan have en rigtigt stor indflydelse på din virksomhed i mange år fremover. Hos Marienlyst Strandhotel har vi mange års erfaring med at afholde konferencer for både små og store virksomheder inden for en bred vifte af brancher og industrier.
Vores fokus er altid på at skabe en unik oplevelse, som er tilpasset vores gæster og deres ønsker.
Når du booker vores konferencelokaler på Marienlyst Strandhotel, får du straks tilknyttet en personlig konferencekoordinator.
Konferencekoordinatoren vil følge dit arrangement fra start til slut og dermed være med dig hele vejen for at sikre, at jeres konference kommer til at løbe ad stablen, som I har forventet. På den måde har du altid en fast person du kan tage kontakt til, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis der pludselig skulle opstå noget uventet.
Foruden vores professionelle rådgivning og sparring i løbet af planlægningsforløbet, er vi altid i nærheden på mødedagen, hvor vi sikrer, at alt forløber som planlagt.
Vi er også klar til at tilpasse ting undervejs, som kan gøre jeres mødedag endnu bedre. Hvis I pludselig skulle få brug for eller lyst til noget, så er vi altid klar til at hjælpe. Vi kan for eksempel gøre klar til champagne på tagterrassen inden for meget kort tid, hvis I har noget særligt at fejre, eller hvis hele holdet skal forkæles med en hjemmelavet isvaffel, fordi det er sommer.
FÅ FORPLEJNING I SÆRKLASSE
Dagen igennem serverer vi ligeledes masser af smagfulde madoplevelser.
Det gastronomiske koncept på Marienlyst Strandhotel er inspireret af både det franske og det nordiske køkken og baserer sig på sæsonens friske råvarer.
Til at sikre den gode energi dagen igennem har vi udviklet vores helt eget madkoncept – Sundkræs, som er skabt ud fra ideen om, at sikre god energi dagen igennem for vores mødegæster. Dette koncept indgår i alle retter og bidrager fra morgenmad til middagsmad og aftensmad, samt pauserne.
Alle vores retter er skabt med råvarer, der med deres forskellige egenskaber bidrager til, at du og dine gæster får en opkvikkende mæthed, velsmag og nydelse og som hjælper med at holde energiniveauet oppe og øger koncentrationen, samt giver følelsen af overskud hele dagen.